Lupindyrkning i kraftig vækst

Lupin er i fremgang på de danske - særligt økologiske - marker. Siden sidste år er arealet af den proteinrige afgrøde således firedoblet til ca. 2.600 ha. Det skriver Inger Bertelsen, chefkonsulent i SEGES’ økologiteam, i den seneste udgave af magasinet Mark.

Lupiner har hidtil ikke været specielt eftertragtede i dansk landbrug, da de yder lavere udbytter end hestebønner og ærter, men fordi andelen af hestebønner er forholdsvis høj i de økologiske sædskifter, er mange økologer bekymrede for potentielle sædskiftesygdomme. I den forbindelse er lupiner interessante som alternativ, fordi de kun deler to sygdomme med hestebønner, hvor markærter og hestebønner deler fire.

Herudover er lupiner, som har pælerødder, mere tørkeresistente og efterlader en bedre jordstruktur end hestebønner og ærter, som har mere overfladiske trevlrødder.

Fantastisk forfrugtsværdi

Søren Bilstrup driver en større økologisk planteavlsbedrift i Spøttrup ved Skive. Her dyrkes mange arter af frøgræs, gamle kornsorter til Aurion, hamp til Møllerup Gods, samt diverse bælgplanter til fremavl og foder, blandt meget andet.

I år dyrker han lupiner for 4. år i træk; ca. 28 ha i renbestand til fremavl og ca. 20 ha samdyrket med hvede til foder. For Søren Bilstrup er lupiner interessante af flere årsager. Fordi han modtager tillæg for reduceret kvælstoftildeling, må han maksimalt give 60 kg udnyttet N pr. ha harmoniareal. Han fremhæver derfor lupinernes gode forfrugtsværdi, som han ofte udnytter med efterfølgende frøgræs:

“Lupiner har en fantastisk forfrugtsværdi. De giver frøgræsset en god madpakke hen over vinteren," siger han til Økologisk Nu.

Derudover har han efter eget udsagn mange hestebønner i sædskiftet, som han gerne vil have flere år imellem for at undgå opformering af sygdomme. Lupinerne har han haft på forskellige jordtyper, og erfaringen er, at de klarer sig godt på de lettere jorder:

“Vi har også prøvet på noget af det bedre jord, men de kvitterer ikke for det, så der vil vi hellere dyrke nogle af de andre specialafgrøder. På de helt stive lerjorder klarer lupinerne sig dårligt. Der kan rødderne ikke gå dybt nok.”

Udbytterne ligger mellem 20 og 25 hkg/ha, hvilket er tilfredsstillende, men som han siger:

“Vi bliver jo bedre til det år for år.”

Godt nok var 2020 et specielt år, hvor Søren Bilstrups lupiner gav hele 33 hkg/ha i gennemsnit - en tendens, landmanden mener var landsdækkende:

“Mine kolleger i syd, der dyrker de forgrenede sorter fik helt op til 40-45 hkg/ha.”

At lupinerne klarede sig så godt i 2020 kan måske være en medvirkende årsag til den store forøgelse af dyrkningsarealet i år.

Radrensning nødvendig i uforgrenede sorter

På Søren Bilstrups bedrift virker de uforgrenede lupinsorter bedst, fordi klimaet i nord gør, at lupinerne modner forholdsvis sent:

“Vi plejer at høste i midt til slut september, men vi har da haft et år, hvor vi høstede omkring 1. september”.

Første gang, han prøvede kræfter med lupindyrkningen, var i start 00’erne, hvor de blev bredsået og striglet, men det var for svært at holde styr på ukrudtet, og han opgav lupinerne, indtil han påbegyndte rækkedyrkning med radrenser i 10’erne:

“Med de uforgrenede sorter er det for svært at holde ukrudtet nede ved bredsåning. De forgrenede sorter lukker meget bedre af for lyset, så der kan det bedre gå," siger han, med henvisning til erfaringer gjort i erfa-gruppen 'Inspirationsgruppe for dyrkning af lupiner', der består af landmænd og konsulenter, og er startet af Inger Bertelsen.

Dyr udsæd er en udfordring

På Søren Bilstrups bedrift er det vigtigt at holde plantetallet på mindst 100 pl/m2, hvilket også er anbefalingen i DLF’s dyrkningsvejledning:

“Vi har i enkelte marker forsøgt os med ca. 80 pl/m2, for at holde etableringsomkostningerne nede, men vi er nået frem til, at 100 pl/m2 er minimum, hvis ikke det skal koste udbytte," siger han, og fortsætter:

“Lupinfrø er ekstremt dyre og forholdsvis svære at få fat i større mængder af, så det er vigtigt, at plantetallet optimeres, hvis det skal kunne betale sig at dyrke dem.”